De nyeste opskrifter og tips




Jordskokkesuppe med Æble og Jordskokkechips

Print Friendly and PDF
God mættende suppe. Egnet som forret eller hovedret. Kan serveres med brød, hvis man ikke kan blive mæt af suppe.
  • 750 g jordskokker
  • 1 æble
  • 1 l hønse- eller grøntsagsbouillon
  • olie
  • purløg
  • salt og peber
  • evt. lidt fløde
evt. et godt brød eller baguette

Skræl 1/3 af jordskokkerne, skær dem i papirtynde skiver (f.eks. med et mandolinjern, eller i en foodprocessor med rive/skære tilbehør.) Læg skiverne i iskoldt vand, i mindst en time. Skift vandet jævnligt. Dette for at udvande stivelsen, så bliver chips ens i farven og sprøde.

Skræl resten af jordskokkerne og skær dem i små tern. Fjern kernehus fra æblet og skær også det i små tern. Steg jordskokker og æble i lidt olie i ca. 5 minutter, hæld bouillon ved, bring i kog og lad suppen koge ved svag varme med låg på ca. 15 minutter.

Tag jordskokkeskiverne op af vandet og dup dem tørre i et viskestykke. Ryst dem i en pose med 1 spsk olie og læg dem på en bageplade i et lag. Sættes i en 200 grader varm ovn til de er gyldne, ca 15-20 minutter. Drys med salt.

Eller frituresteg skiverne lidt ad gangen i olie i en gryde til de er gyldne. Tag dem op og læg dem på fedtsugende papir (køkkenrulle f.eks). Drys med salt. Bliv sådan ved, til alle skiverne er stegt.
 Blend suppen, brug evt. en stavblender eller purér de kogte jordskokker, æble og bouillon, gennem en fin sigte. Varm den færdige suppe igennem, tilsæt evt. en spsk fløde, for at runde smagen af. Serveres med jordskokke chips, klippet purløg og evt. brød.

Anne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar